I disse år tales der rigtig meget om balance, det forstår man godt, når man tænker på, at samfundet og hele verden har udviklet sig til at køre 24/7 i en uendelig tilgængelighed og hvor der hele tiden er noget at foretage sig. Vi mennesker er fra biologiens side slet ikke skabt til at leve på den måde, vi gør i dag, vi skal huske på, at vi stammer ude fra naturen hvor tempoet jo er et helt andet. Man kan nemt komme i ubalance idag, faktisk kan man vidst godt tale om, at den moderne livsstil i sig selv er en ubalance, og er man ikke opmærksom på det, kan nemt komme til at føre et usundt liv med reduceret livskvalitet. At have gode sunde daglige rutiner med afsæt i naturlige biorytmer, der tilgodeser menneskets biologiske behov, det er noget af det bedste du kan gøre for dig selv og din trivsel og sundhed. Det er faktisk slet ikke så svært, det er bare noget vi gør det til.