Det bliver stadig vigtigere at måle trivsel i dagens samfund, da fokus på samfundsudviklingen er flyttet fra traditionelle økonomiske indikatorer som BNP til mere holistiske mål som livstilfredshed og lykke. Måling af trivsel er et værktøj, der anvendes til at vurdere og analysere livskvaliteten for enkeltpersoner eller grupper i en given befolkning. Det giver os mulighed for at evaluere virkningen af politikker, interventioner og andre initiativer, der har til formål at forbedre menneskers liv.

Måling af velfærd omfatter typisk undersøgelser, interviews og andre metoder, der måler subjektive svar på spørgsmål om lykke, livstilfredshed, sundhed, økonomisk sikkerhed, sociale støttenetværk, arbejdstilfredshed og andre indikatorer. Disse data kan bruges til at udarbejde omfattende rapporter om trivsel, som kan bruges af offentlige myndigheder og nonprofitorganisationer til at informere deres politikker og beslutningstagning. World Happiness Report, der er udarbejdet af Sustainable Development Solutions Network, giver f.eks. en årlig oversigt over den globale velfærd baseret på undersøgelsesdata fra over 150 lande.

Ud over at give et samlet overblik over trivsel på nationalt plan hjælper denne type målinger os også med at forstå, hvordan forskellige demografiske grupper påvirkes af forskellige faktorer. F.eks. har forskning vist, at visse minoritetsbefolkninger har tendens til at have et lavere trivselsniveau end deres modstykker i majoritetsbefolkningerne på grund af forskellige former for diskrimination, som de oplever. Ved at forstå disse forskelle kan politiske beslutningstagere og praktikere identificere områder, hvor der er behov for indgreb for at mindske ulighed og sikre, at alle har mulighed for et blomstrende liv. 

Måling af trivsel spiller også en vigtig rolle i forbindelse med evaluering af effektiviteten af interventioner, der skal forbedre trivslen. Undersøgelser har vist, at interventioner, der er rettet mod mentale sundhedstilstande som f.eks. depression, ofte er effektive til at reducere symptomerne på kort sigt, men måske ikke er effektive til at forbedre det generelle velbefindende over tid. På samme måde kan interventioner, der tager sigte på at forbedre den fysiske sundhed, føre til positive ændringer i livsstiladfærd, men ikke nødvendigvis føre til forbedrede mål for levetid eller generel trivsel over tid. Ved kvantitativt at måle resultaterne før og efter gennemførelsen af interventioner kan vi få en bedre fornemmelse af, om de virkelig gør folks liv bedre eller blot ændrer dem midlertidigt.  besøg https://www.vismaenterprise.dk/my-visma/visma-hr/trivselsmaaling og se deres systemer.

Alt i alt er der ingen tvivl om, at brugen af trivselsmålinger bliver stadig vigtigere både nationalt og internationalt til vurdering af livskvalitet i forskellige befolkningsgrupper og til evaluering af effektiviteten af interventioner, der skal forbedre livet. I takt med at vores forståelse af, hvad der udgør menneskelig trivsel, fortsætter med at udvikle sig, vil vores evne til præcist at måle dens komponenter ved hjælp af pålidelige kvantitative metoder også udvikle sig, hvilket vil give uvurderlige oplysninger til politiske beslutningstagere om, hvordan de bedst udformer initiativer med henblik på at skabe retfærdige samfund, hvor alle har adgang til de ressourcer, de har brug for, og trives på deres egne betingelser.